Galgebakken er en af Vridsløselille Andelsboligforening bebyggelser, opført 1972 – 74. Beliggenheden i det nordlige Albertslund, tæt ved Vestskoven, gør bebyggelsen, der i sig selv har et stort grønt friareal, særligt attraktiv.

Arkitekterne Anne og Jørn Ørum-Nielsen, Hanne Marcussen og Jens Peter Storgaard og landskabsarkitekten Jørgen Vesterholt vandt konkurrencen om en tæt-lav, åben boligform med oplæg til fællesskab mellem beboerne (Se beskrivelsen på deres hjemmeside: Klik her!). Bebyggelsen er opført i materialerne brun beton med tilslag af bornholmsk granit og lette facader af malet eternit. Facaderne, specielt betonen, skifter udseende i forskelligt vejrlig, gnistrer i sollys og skifter farve i regnvejr.

Bebyggelsens udformning har givet plads til udvikling af et fællesskab med mange fester og traditioner der gør bebyggelsen til en levende enhed. De mange legepladser og beskyttede stræder giver nogle mulighed for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser.

Galgebakken blev i sine første år betragtet som et modstykke i det almene byggeri til de populære parcelhuse og forventedes at have appel til beboere, der ønskede en boligform med åbenhed og socialt samvær uden for boligen. Biler parkeres på P-pladser, der omkranser husene, mens selve boligområdet er bilfrit. Stræderne er dels lokale færdselsårer for gående, dels fælles opholdsrum for beboerne.
De ca. 600 boliger, fordelt på rækkehuse i to etager i forskellig størrelse, enetages gårdhuse og et mindre antal et-rums ungdomsboliger. De største boliger på 130 m2 var større end sædvanligt i alment byggeri.

Den relativt høje husleje gjorde det da også nødvendigt at give mulighed for at udleje de store boliger i mindre enheder. Fleksibiliteten bakker op om beboernes ønske om at kunne tilpasse deres boligbehov til forskellige livssituationer og alligevel blive boende på Galgebakken. Den seneste udvikling viser, at unge familier, hvor forældrene er vokset op i Galgebakken, vender tilbage til bebyggelsen for at give deres børn de samme omgivelser, som de selv har været glade for.
Den oprindelige landskabsplan er udviklet nænsomt gennem årene. Og beboerne har taget bebyggelsesplanens opfordring til at indrette og beplante nærområder og stræder til sig.

Galgebakkens historie

Fem år efter opførelsen af bebyggelsen, skal der renoveres for første gang. Tagene er utætte og skal laves, hvilket betyder at der varsles en større huslejestigning. Som modtræk til dette iværksættes endnu en huslejeboykot. Billedet nedenfor viser et askebære der blev solgt til fordel for boykotten. Læs mere på Nordea Fondens hjemmeside om historier fra Danmark: Klik her!

Galgebakken har fra start været kendt som en bebyggelse, hvor der tages hensyn til plante- og dyreliv. I 2005 blev der postet et indlæg på hjemmesiden fugleognatur.dk, som er opdateret siden, hvor du kan læse lidt om bebyggelsens flora og fauna. Læs mere: Klik her!

Allerede i 2006 var diskussionen om en renovering af Galgebakken igang, og i Information lavede de en artikel om Galgebakken med titlen: Albertslunds ’Christiania’ smuldrer bort. Læs mere: Klik her!

Det lokale museum Kroppedal har på sin hjemmeside et blokindlæg om igangsætningen af Galgebakkens helhedsplan. Læs mere: Klik her!

I forbindelse med arrangementet Golden Days i 2016 blev Galgebakkens historie præsenteret i Politikken, som Albertslunds Christiania som især progressive familier fra storbyen. Læs deres historiske præsentation, Klik her!

Andre hjemmesider med billeder fra eller beskrivelsen af Galgebakken

På hjemmesiden Dansk Arkitektur Center finden en beskrivelse af bebyggelsen Galgebakken. Læs mere: Klik her!

På Trap Danmarks hjemmeside, kan man også læse en kort beskrivelse af bebyggelsen. Læs mere: Klik her!

På Wikipeadia kan man se nogle få billeder, og en leget kort beskrivelse af Galgebakken. Læs mere: Se her!

På hjemmesiden kbhbilleder.dk, der drives af Historie & Kunst, der er er en sammenslutning af Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum, ligger også billeder fra både Galgebakken og det øvrige Albertslund. Se billederne: Klik her!

På firmaets, der lavede den blå legeplads, hjemmeside kan du se en kort beskrivelse og billeder af legepladsen. Se billederne: Klik her!

Hvordan så her ud, før Galgebakken blev bygget. På Krak.dk kan man se et luftfoto fra 1954 og lægger et opdateret luftfoto her over, for at se forskellene. Se kortet: Klik her!